Synes lige det fortjente et par billeder
onsdag den 26. september 2007
Så kom de sidste lamper op....
Synes lige det fortjente et par billeder
søndag den 23. september 2007
Verdens bedste kæreste...
Synes lige min søde kæreste har fortjent sit eget indlæg.... ville endda have lavet et med billede og alt muligt men kunne altså ikke få det til at virke i dag så det må blive en anden gang.
Er bare kommet til det punkt, hvor jeg virkelig er sikker på at det Peter der er "the one". - og glæder mig helt vildt til alle de ting vi kommer til at skulle sammen fremover. Bare en rigtig dejlig følelse når man føler sig så tryg og sikker på den anden.
Så lige nu føler jeg mig bare helt vildt heldig over at have fået kløerne i sådan en god fangst;-) .... og så var det jeg ville skrive alle mulige positive ting om Peter, men det blev altså en smule for plat... Egentlig heller ingen grund til at skrive en salgstale, når han nu allerede er solgt! Så tror jeg sparer jer for opremsningen og nøjes med at fortælle det til Peter;-)
Er bare kommet til det punkt, hvor jeg virkelig er sikker på at det Peter der er "the one". - og glæder mig helt vildt til alle de ting vi kommer til at skulle sammen fremover. Bare en rigtig dejlig følelse når man føler sig så tryg og sikker på den anden.
Så lige nu føler jeg mig bare helt vildt heldig over at have fået kløerne i sådan en god fangst;-) .... og så var det jeg ville skrive alle mulige positive ting om Peter, men det blev altså en smule for plat... Egentlig heller ingen grund til at skrive en salgstale, når han nu allerede er solgt! Så tror jeg sparer jer for opremsningen og nøjes med at fortælle det til Peter;-)
3 dage uden bad....
... så gik den ikke længere.
Efter kun at have taget truckerbad de sidste par dage, var mit hår begyndt at kunne sætte sig selv - og det var altså ikke videre pænt. Så i går blev jeg bare nødt til at have et rigtigt bad! Eller rigtigt og rigtigt... det foregik sådan at jeg fik en sort affaldssæk trukket ned over hovedet, så jeg blev så lidt våd på ryggen så muligt, og så hjalp min mor mig med at vaske hår;-) Men i bad kom jeg - så jeg følte mig rigtig lækker da Peter og jeg var nede og se Rune Klan i går aftes. Helt rart at kunne gå uden for en dør uden at have en hat trukket godt ned om ørene. (ved godt det kun har drejet sig om et par dage - men føltes altså som meget længere tid)
Men appropos Rune Klan showet så var det virkelig godt. Havde lidt troet at det der trylleri måske ikke var så meget mig, men må sige jeg blev positivt overrasket - og der var endda lidt "the prestige" over det i hans sidste forsvindingsnummer! Så det kan klart anbefales.
Efter kun at have taget truckerbad de sidste par dage, var mit hår begyndt at kunne sætte sig selv - og det var altså ikke videre pænt. Så i går blev jeg bare nødt til at have et rigtigt bad! Eller rigtigt og rigtigt... det foregik sådan at jeg fik en sort affaldssæk trukket ned over hovedet, så jeg blev så lidt våd på ryggen så muligt, og så hjalp min mor mig med at vaske hår;-) Men i bad kom jeg - så jeg følte mig rigtig lækker da Peter og jeg var nede og se Rune Klan i går aftes. Helt rart at kunne gå uden for en dør uden at have en hat trukket godt ned om ørene. (ved godt det kun har drejet sig om et par dage - men føltes altså som meget længere tid)
Men appropos Rune Klan showet så var det virkelig godt. Havde lidt troet at det der trylleri måske ikke var så meget mig, men må sige jeg blev positivt overrasket - og der var endda lidt "the prestige" over det i hans sidste forsvindingsnummer! Så det kan klart anbefales.
tirsdag den 18. september 2007
Bye bye til trøflen
I dag blev det så dagen hvor jeg endelig fik taget mig sammen til at få fjernet mit modersmærke - alias trøflen. I betragtning af at lægen benævnte det som en operation, må det siges at det gik ret smertefrit;-) Men lige nu sidder jeg så fuldstændig stivnakket - bogstavligt talt - i min sofa hvor Peter har pakket mig godt ind i dyner og det hele. Er åbenbart lidt flere ulemper forbundet med det end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Først og fremmest må jeg ikke bøje nakken, og der er egentlig overraskende mange ting hvor man bevæger nakken eller det øverste af ryggen. Både når man læser en bog, tager tøj på, skal på toilettet, have hår væk fra hovedet o.s.v. Så Peter kommer nok endnu engang til at assistere som påklæderske, frisør, kok, rengøringskone og hvad jeg nu ellers kan finde på at udnytte ham til - men han er jo heldigvis i træning fra da jeg havde brækket skulderen.
Hvad værre er så må jeg ikke gå i bad i den næste uges tid.... lige nu har jeg lidt svært ved at forestille mig hvordan det bliver!
Nå nok om det. Lige en lille opdatering af hvad jeg elleres har fjollet rundt og lavet de sidste par dage.
Fredag var vi til jusfest. Et helt år siden vi sidst har været deroppe, så det var vidst også ved at være ved tiden. Forinden sad vi nede ved Mette og fik spillet lidt Cranium - hvilket forløb overraskende smertefrit i forhold til hvordan vi ved det kan gå for sig;-)
Selve festen var ikke noget særligt, men det kunne nu også have noget at gøre med at jeg havde fået forvildet mig op på et par lidt for høje stilletter, så der gik ikke ret lang tid inden jeg begyndte at pive over at jeg havde ondt i fødderne.... Men jeg mødte Christine deroppe. Hun er lige kommet hjem fra Aberdine og fortalte at det simpelthen var noget af det bedste hun har oplevet. Så det er jo bare super fedt, og gør mig bare endnu mere sikker på at jeg gerne vil afsted. Godt nok sagde hun at prøverne var rimeligt svære, men vi må jo bare klø på!
Lørdag formiddag var jeg ude og prøve en hest, som jeg muligvis skulle ride et par gange om ugen. Men jeg synes alligevel ikke rigtig det var noget, så kommer vist til at melde fra.
Om eftermiddagen var jeg med min mor og far nede og besøge min bedstemor på sygehuset. Det er stadigvæk lidt det samme og lægerne har endnu ikke fundet ud af, hvad det er der er galt med hende, så det er lidt synd!
Søndag havde Kasper fødselsdag, så der var vi til fødselsdag og nede og se Shrek - den var ret sjov! Om eftermiddagen var jeg med Marie ude og kigge på endnu en hest, og den her gang tror jeg vi fandt "the one"!
Hvad værre er så må jeg ikke gå i bad i den næste uges tid.... lige nu har jeg lidt svært ved at forestille mig hvordan det bliver!
Nå nok om det. Lige en lille opdatering af hvad jeg elleres har fjollet rundt og lavet de sidste par dage.
Fredag var vi til jusfest. Et helt år siden vi sidst har været deroppe, så det var vidst også ved at være ved tiden. Forinden sad vi nede ved Mette og fik spillet lidt Cranium - hvilket forløb overraskende smertefrit i forhold til hvordan vi ved det kan gå for sig;-)
Selve festen var ikke noget særligt, men det kunne nu også have noget at gøre med at jeg havde fået forvildet mig op på et par lidt for høje stilletter, så der gik ikke ret lang tid inden jeg begyndte at pive over at jeg havde ondt i fødderne.... Men jeg mødte Christine deroppe. Hun er lige kommet hjem fra Aberdine og fortalte at det simpelthen var noget af det bedste hun har oplevet. Så det er jo bare super fedt, og gør mig bare endnu mere sikker på at jeg gerne vil afsted. Godt nok sagde hun at prøverne var rimeligt svære, men vi må jo bare klø på!
Lørdag formiddag var jeg ude og prøve en hest, som jeg muligvis skulle ride et par gange om ugen. Men jeg synes alligevel ikke rigtig det var noget, så kommer vist til at melde fra.
Om eftermiddagen var jeg med min mor og far nede og besøge min bedstemor på sygehuset. Det er stadigvæk lidt det samme og lægerne har endnu ikke fundet ud af, hvad det er der er galt med hende, så det er lidt synd!
Søndag havde Kasper fødselsdag, så der var vi til fødselsdag og nede og se Shrek - den var ret sjov! Om eftermiddagen var jeg med Marie ude og kigge på endnu en hest, og den her gang tror jeg vi fandt "the one"!
torsdag den 13. september 2007
Jantelovs danskere - på den positive måde...
Mette og jeg sad uden for og nød det var solskinsvejr imens vi holdte en lille pause fra læsesalen. Lige pludselig går der en lidt ældre mand forbi, og begynder at snakke med os. Vores umiddelbare reaktion er, at han er lidt mærkeligt.... En konstatering der bagefter virkelig irriterer mig - hvorfor er man nogle gange så dømmende over for folk der er lidt anerledes eller i virkeligheden bare mere åbne end en selv? Egentlig passer det meget godt med det han fortalte os om, nemlig danskere... For vi har det nemlig oftest bedst med at folk ikke overtræder vores grænser og optræder på en måde som vi opfatter som påtrængende! I virkeligheden rigtig ærgeligt, for vi snyder os selv for mange interessante oplevelser!
Nå men manden her der var inder havde netop skrevet en bog om os danskere. Ret sjovt at høre hvordan en udenforstående opfatter os, og ret skræmmende hvor meget af det man kan nikke genkendende til!
Han snakkede bl.a. om at vi har det bedst med at sætte alting i rammer og gøre det håndgribeligt, både hverdagsting, love og andre mennesker - ret rammende eftersom Mette som en af de første ting spørger ham om hvad han "laver"....
Derudover snakkede han selvfølgelig om janteloven og om hvordan den påvirker os, men udover nogle komiske observationer han havde gjort sig, var det på en utrolig positiv måde han så os danskere.
For det første mente han, at vi er et meget positivt folkefærd. Han sammenlignede os i denne sammenhæng med spanioler og franskmænd, som med hans ord kunne side med alverdens mad og andre gode sager foran sig, og stadigvæk mene det kunne blive lidt bedre! Omvendt med os danskere, hvis kommentar til at det styrter ned samtidig med at vi står og gemmer os under en lille paraply typisk vil være, at "det kunne da være meget værre"!
Derudover mente han at vi, som et udpring af janteloven, er utroligt beskedne. I denne sammenhæng sagde han til Mette og jeg, at hvis vi vidste hvor kloge vi egentlig var ville vi ikke længere kunne sove om natten - utrolig rar mand i øvrigt;-)
I al hans snak fik denne spøjse mand os i rigtig godt humør, og han må helt klart karakteriseres som dagens smil!
Vi fik desuden et signeret eksemplar af den første bog han har skrevet, så det glæder vi os til at kunne føre os frem med, når han engang bliver en kendt forfatter;-)
Nå men manden her der var inder havde netop skrevet en bog om os danskere. Ret sjovt at høre hvordan en udenforstående opfatter os, og ret skræmmende hvor meget af det man kan nikke genkendende til!
Han snakkede bl.a. om at vi har det bedst med at sætte alting i rammer og gøre det håndgribeligt, både hverdagsting, love og andre mennesker - ret rammende eftersom Mette som en af de første ting spørger ham om hvad han "laver"....
Derudover snakkede han selvfølgelig om janteloven og om hvordan den påvirker os, men udover nogle komiske observationer han havde gjort sig, var det på en utrolig positiv måde han så os danskere.
For det første mente han, at vi er et meget positivt folkefærd. Han sammenlignede os i denne sammenhæng med spanioler og franskmænd, som med hans ord kunne side med alverdens mad og andre gode sager foran sig, og stadigvæk mene det kunne blive lidt bedre! Omvendt med os danskere, hvis kommentar til at det styrter ned samtidig med at vi står og gemmer os under en lille paraply typisk vil være, at "det kunne da være meget værre"!
Derudover mente han at vi, som et udpring af janteloven, er utroligt beskedne. I denne sammenhæng sagde han til Mette og jeg, at hvis vi vidste hvor kloge vi egentlig var ville vi ikke længere kunne sove om natten - utrolig rar mand i øvrigt;-)
I al hans snak fik denne spøjse mand os i rigtig godt humør, og han må helt klart karakteriseres som dagens smil!
Vi fik desuden et signeret eksemplar af den første bog han har skrevet, så det glæder vi os til at kunne føre os frem med, når han engang bliver en kendt forfatter;-)
mandag den 10. september 2007
Hestedillemaet....
For første gang i laaang tid, er jeg begyndt at have plus på min konto - ihvertfald i starten af måneden om ikke andet - og jeg er ikke længere bange for at tage telefonen når den ringer fra ukendt nummer af frygt for det kan være den dumme bankmand der ringer og vil have en venlig snak.... Så i sidste uge var jeg efter flere måneders cølibat ude og shoppe - uden dårlig samvittighed - skønt!
I onsdags skulle tøserne og jeg ned og høre Die Herren til festugen. Erfaring rigere fra sidste gang hvor vi også troede vi skulle have hørt Die Herren :-( havde vi den her gang købt billetterne i forvejen... Der var dog den lille finte at vi selv skulle hente dem, og - viste det sig da klokken var 17 og Lea, Line og jeg stadig ikke hentet vores -billetkontoret lukkede klokken 16.... Men med store hundeøjne og kvitteringen i hånden fik vi lusket os med ind;-)
Lørdag holdte vi fødselsdag for Peters mor. Det gik rigtig godt, selvom jeg desværre fik tæsk af Sofie i "Sing star"... tilgengæld kunne jeg trøste mig med at jeg kunne slå Peter?!
På vej hjem fra Peters søster i går, tog vi en tur forbi Virring-folket. Det endte med at Marie, Marianne og jeg kørte ud for at kigge på nogle potentielle heste til Marie. Rigtig hyggeligt. Desværre har jeg nu selv fået endnu mere lyst til at få en ny hest. "Desværre"; for det første fordi jeg jo nok tager til Skotland om et års tid for at læse i et ½ år, hvilket er noget jeg gerne har villet i rigtig lang tid. (Har tidligere ladet hesten forhindre mig i at gøre sådan nogle ting, men jeg prøver lige nu at overbevise mig selv om, at jeg godt kan begge dele....) For det andet fordi det jo er en utrolig dyr sport. Så lige nu er jeg endnu engang i konflikt mellem på den ene side det fornuftige og realistiske, og på den anden side at gøre det jeg virkelig ønsker mig og som giver mig rigtig meget glæde i hverdagen.... Æv æv
I onsdags skulle tøserne og jeg ned og høre Die Herren til festugen. Erfaring rigere fra sidste gang hvor vi også troede vi skulle have hørt Die Herren :-( havde vi den her gang købt billetterne i forvejen... Der var dog den lille finte at vi selv skulle hente dem, og - viste det sig da klokken var 17 og Lea, Line og jeg stadig ikke hentet vores -billetkontoret lukkede klokken 16.... Men med store hundeøjne og kvitteringen i hånden fik vi lusket os med ind;-)
Lørdag holdte vi fødselsdag for Peters mor. Det gik rigtig godt, selvom jeg desværre fik tæsk af Sofie i "Sing star"... tilgengæld kunne jeg trøste mig med at jeg kunne slå Peter?!
På vej hjem fra Peters søster i går, tog vi en tur forbi Virring-folket. Det endte med at Marie, Marianne og jeg kørte ud for at kigge på nogle potentielle heste til Marie. Rigtig hyggeligt. Desværre har jeg nu selv fået endnu mere lyst til at få en ny hest. "Desværre"; for det første fordi jeg jo nok tager til Skotland om et års tid for at læse i et ½ år, hvilket er noget jeg gerne har villet i rigtig lang tid. (Har tidligere ladet hesten forhindre mig i at gøre sådan nogle ting, men jeg prøver lige nu at overbevise mig selv om, at jeg godt kan begge dele....) For det andet fordi det jo er en utrolig dyr sport. Så lige nu er jeg endnu engang i konflikt mellem på den ene side det fornuftige og realistiske, og på den anden side at gøre det jeg virkelig ønsker mig og som giver mig rigtig meget glæde i hverdagen.... Æv æv
onsdag den 5. september 2007
Feminisme - ligestilling eller dominans??
Sarah og jeg var nede og høre et talkshow med Ulla Terkelsen og Hanne Vibeke Holst i går, hvilket var rigtig godt! Men da Hanne Vibeke Holst begyndte at fortælle om sine meget feministiske holdninger, kunne jeg altså ikke undgå at blive lidt provokeret.... så here goes.
Holst snakkede enormt meget om mande- og kvinderoller og ikke mindst hvordan hun mente at hendes far var bukket under for manderollen. I hendes barndomshjem var det faderen der var overhovedet i familien, dvs. ham der sad for bordenden og fik den største bøf og bestemte hvad der skulle siges. Endvidere var det hans arbejde der var det vigtigste, både i forhold til børnene og i forhold til moderens arbejde. Jeg er selvfølgelig enig med Holst i at et sådant hierarki er helt forkert, og af samme grund opstod der også i 60érne en del kvindebevægelser som satte gang i debatten herom. Holst mener imidlertid ikke at der er særlig meget der har ændret sig siden dengang... Jeg er enig med hende i at der stadig er nogle områder hvor vi mangler at få den ligestilling vi er berettiget til, bl.a. skal vi selvfølgelig have ligeløn. Men jeg står lidt af når hun begynder at snakke om at kvinder stadig ikke tør gå efter topstillingerne. I min verden er det på ingen måde umuligt for en kvinde at blive toppolitikker hvis det er det hun vil, og kigger jeg på mit eget studie er der lige så mange kvindelige som mandlige studerende - så tror da absolut der er mange kvinder der "tør". Men for mig handler det meget mere om hvad man vil! Hvorfor er det så vigtigt at der er lige så mange kvindelige borgmeestre som mandlige - og hvorfor er det så vigtigt at halvdelen af de ansatte i sundhedssektoren er mænd? Er det så forkert at der er nogle fag der mere ligger til kvinderne, og nogle der ligger mere til mændene! - og er det ikke netop en del af charmen at mænd og kvinder er forskellige!
Nå jeg kunne blive ved med at snakke om dette emne, så må hellere holde igen og i stedet komme ind på det som virkelig irriterede mig i går. Det var da Holst begyndte at fortælle om hendes eget liv og hendes egne prioriteter. Her kom arbejdet ind på en klar 1. plads.... børnene på en 2. og hendes mand kom ind på en 3. plads. Hun lagde ikke skjul på at arbejdet til enhver tid var det vigtigste for hende, og at hendes mand og børn blev forsømte på baggrund heraf. Man kan jo undres over at en kvinde, der er så oprørt over hendes fars prioriteter selv prioriterer på nøjagtig samme måde!!! Jeg sad herefter tilbage med et spørgsmål om om det var ligestilling hun var interessert i eller om det i virkeligheden bare er en camouflage for hendes egen "egoisme"....;-)
Holst snakkede enormt meget om mande- og kvinderoller og ikke mindst hvordan hun mente at hendes far var bukket under for manderollen. I hendes barndomshjem var det faderen der var overhovedet i familien, dvs. ham der sad for bordenden og fik den største bøf og bestemte hvad der skulle siges. Endvidere var det hans arbejde der var det vigtigste, både i forhold til børnene og i forhold til moderens arbejde. Jeg er selvfølgelig enig med Holst i at et sådant hierarki er helt forkert, og af samme grund opstod der også i 60érne en del kvindebevægelser som satte gang i debatten herom. Holst mener imidlertid ikke at der er særlig meget der har ændret sig siden dengang... Jeg er enig med hende i at der stadig er nogle områder hvor vi mangler at få den ligestilling vi er berettiget til, bl.a. skal vi selvfølgelig have ligeløn. Men jeg står lidt af når hun begynder at snakke om at kvinder stadig ikke tør gå efter topstillingerne. I min verden er det på ingen måde umuligt for en kvinde at blive toppolitikker hvis det er det hun vil, og kigger jeg på mit eget studie er der lige så mange kvindelige som mandlige studerende - så tror da absolut der er mange kvinder der "tør". Men for mig handler det meget mere om hvad man vil! Hvorfor er det så vigtigt at der er lige så mange kvindelige borgmeestre som mandlige - og hvorfor er det så vigtigt at halvdelen af de ansatte i sundhedssektoren er mænd? Er det så forkert at der er nogle fag der mere ligger til kvinderne, og nogle der ligger mere til mændene! - og er det ikke netop en del af charmen at mænd og kvinder er forskellige!
Nå jeg kunne blive ved med at snakke om dette emne, så må hellere holde igen og i stedet komme ind på det som virkelig irriterede mig i går. Det var da Holst begyndte at fortælle om hendes eget liv og hendes egne prioriteter. Her kom arbejdet ind på en klar 1. plads.... børnene på en 2. og hendes mand kom ind på en 3. plads. Hun lagde ikke skjul på at arbejdet til enhver tid var det vigtigste for hende, og at hendes mand og børn blev forsømte på baggrund heraf. Man kan jo undres over at en kvinde, der er så oprørt over hendes fars prioriteter selv prioriterer på nøjagtig samme måde!!! Jeg sad herefter tilbage med et spørgsmål om om det var ligestilling hun var interessert i eller om det i virkeligheden bare er en camouflage for hendes egen "egoisme"....;-)
Studiestart....
Så blev det min tur til at starte i skole igen..... Forinden skulle jeg dog lige have overstået en weekend på Monarchen - og blev endnu engang mindet om at nu skal jeg altså også til at tage mig sammen til at søge et andet job! Ikke fordi kollegaerne ikke er søde, og det er egentligt også ret sjovt at følge med i alle deres intriger og kærlighedsproblemer som jo hører sig til når man er en 18 årig gymnasieelev, meeen i længden bliver det lidt trivielt. Derudover vil nogen måske også mene, at det begynder at blive lidt småpinligt at have arbejdet derude i snart 4½ år, hvilket betyder at jeg har været derude i dobbelt så lang tid som nogen af de andre - inclusiv chefen.... ;-) Men om ikke andet er det - som Peter har gennemskuet... - en meget god undskyldning for at komme hjem til de gamle og blive godt og grundigt forkælet!
Nå men tilbage til det med studiestarten, så er det altså lidt hårdt at starte igen. Al den energi som jeg ellers troede jeg havde fået oparbejdet i ferien, begyndte at forsvinde i løbet af den anden time på læsesalen i mandags og da jeg fik fri klokken 18 var der ingenting tilbage overhovedet.... Men så meget desto mere var det rart at komme hjem og finde ud af at min mand havde lavet mad til mig og forberedt den helt store hyggeaften:-)
Summasumarum så er jeg nu virkelig glad for jeg kun har fået 2 fag i det her semester, og jeg glæder mig til at få lidt mere tid og overskud i hverdagen!
Nå men tilbage til det med studiestarten, så er det altså lidt hårdt at starte igen. Al den energi som jeg ellers troede jeg havde fået oparbejdet i ferien, begyndte at forsvinde i løbet af den anden time på læsesalen i mandags og da jeg fik fri klokken 18 var der ingenting tilbage overhovedet.... Men så meget desto mere var det rart at komme hjem og finde ud af at min mand havde lavet mad til mig og forberedt den helt store hyggeaften:-)
Summasumarum så er jeg nu virkelig glad for jeg kun har fået 2 fag i det her semester, og jeg glæder mig til at få lidt mere tid og overskud i hverdagen!
Abonner på:
Opslag (Atom)