søndag den 23. september 2007

3 dage uden bad....

... så gik den ikke længere.
Efter kun at have taget truckerbad de sidste par dage, var mit hår begyndt at kunne sætte sig selv - og det var altså ikke videre pænt. Så i går blev jeg bare nødt til at have et rigtigt bad! Eller rigtigt og rigtigt... det foregik sådan at jeg fik en sort affaldssæk trukket ned over hovedet, så jeg blev så lidt våd på ryggen så muligt, og så hjalp min mor mig med at vaske hår;-) Men i bad kom jeg - så jeg følte mig rigtig lækker da Peter og jeg var nede og se Rune Klan i går aftes. Helt rart at kunne gå uden for en dør uden at have en hat trukket godt ned om ørene. (ved godt det kun har drejet sig om et par dage - men føltes altså som meget længere tid)
Men appropos Rune Klan showet så var det virkelig godt. Havde lidt troet at det der trylleri måske ikke var så meget mig, men må sige jeg blev positivt overrasket - og der var endda lidt "the prestige" over det i hans sidste forsvindingsnummer! Så det kan klart anbefales.

Ingen kommentarer: