I dag blev det så dagen hvor jeg endelig fik taget mig sammen til at få fjernet mit modersmærke - alias trøflen. I betragtning af at lægen benævnte det som en operation, må det siges at det gik ret smertefrit;-) Men lige nu sidder jeg så fuldstændig stivnakket - bogstavligt talt - i min sofa hvor Peter har pakket mig godt ind i dyner og det hele. Er åbenbart lidt flere ulemper forbundet med det end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Først og fremmest må jeg ikke bøje nakken, og der er egentlig overraskende mange ting hvor man bevæger nakken eller det øverste af ryggen. Både når man læser en bog, tager tøj på, skal på toilettet, have hår væk fra hovedet o.s.v. Så Peter kommer nok endnu engang til at assistere som påklæderske, frisør, kok, rengøringskone og hvad jeg nu ellers kan finde på at udnytte ham til - men han er jo heldigvis i træning fra da jeg havde brækket skulderen.
Hvad værre er så må jeg ikke gå i bad i den næste uges tid.... lige nu har jeg lidt svært ved at forestille mig hvordan det bliver!
Nå nok om det. Lige en lille opdatering af hvad jeg elleres har fjollet rundt og lavet de sidste par dage.
Fredag var vi til jusfest. Et helt år siden vi sidst har været deroppe, så det var vidst også ved at være ved tiden. Forinden sad vi nede ved Mette og fik spillet lidt Cranium - hvilket forløb overraskende smertefrit i forhold til hvordan vi ved det kan gå for sig;-)
Selve festen var ikke noget særligt, men det kunne nu også have noget at gøre med at jeg havde fået forvildet mig op på et par lidt for høje stilletter, så der gik ikke ret lang tid inden jeg begyndte at pive over at jeg havde ondt i fødderne.... Men jeg mødte Christine deroppe. Hun er lige kommet hjem fra Aberdine og fortalte at det simpelthen var noget af det bedste hun har oplevet. Så det er jo bare super fedt, og gør mig bare endnu mere sikker på at jeg gerne vil afsted. Godt nok sagde hun at prøverne var rimeligt svære, men vi må jo bare klø på!
Lørdag formiddag var jeg ude og prøve en hest, som jeg muligvis skulle ride et par gange om ugen. Men jeg synes alligevel ikke rigtig det var noget, så kommer vist til at melde fra.
Om eftermiddagen var jeg med min mor og far nede og besøge min bedstemor på sygehuset. Det er stadigvæk lidt det samme og lægerne har endnu ikke fundet ud af, hvad det er der er galt med hende, så det er lidt synd!
Søndag havde Kasper fødselsdag, så der var vi til fødselsdag og nede og se Shrek - den var ret sjov! Om eftermiddagen var jeg med Marie ude og kigge på endnu en hest, og den her gang tror jeg vi fandt "the one"!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar