mandag den 10. september 2007

Hestedillemaet....

For første gang i laaang tid, er jeg begyndt at have plus på min konto - ihvertfald i starten af måneden om ikke andet - og jeg er ikke længere bange for at tage telefonen når den ringer fra ukendt nummer af frygt for det kan være den dumme bankmand der ringer og vil have en venlig snak.... Så i sidste uge var jeg efter flere måneders cølibat ude og shoppe - uden dårlig samvittighed - skønt!

I onsdags skulle tøserne og jeg ned og høre Die Herren til festugen. Erfaring rigere fra sidste gang hvor vi også troede vi skulle have hørt Die Herren :-( havde vi den her gang købt billetterne i forvejen... Der var dog den lille finte at vi selv skulle hente dem, og - viste det sig da klokken var 17 og Lea, Line og jeg stadig ikke hentet vores -billetkontoret lukkede klokken 16.... Men med store hundeøjne og kvitteringen i hånden fik vi lusket os med ind;-)

Lørdag holdte vi fødselsdag for Peters mor. Det gik rigtig godt, selvom jeg desværre fik tæsk af Sofie i "Sing star"... tilgengæld kunne jeg trøste mig med at jeg kunne slå Peter?!
På vej hjem fra Peters søster i går, tog vi en tur forbi Virring-folket. Det endte med at Marie, Marianne og jeg kørte ud for at kigge på nogle potentielle heste til Marie. Rigtig hyggeligt. Desværre har jeg nu selv fået endnu mere lyst til at få en ny hest. "Desværre"; for det første fordi jeg jo nok tager til Skotland om et års tid for at læse i et ½ år, hvilket er noget jeg gerne har villet i rigtig lang tid. (Har tidligere ladet hesten forhindre mig i at gøre sådan nogle ting, men jeg prøver lige nu at overbevise mig selv om, at jeg godt kan begge dele....) For det andet fordi det jo er en utrolig dyr sport. Så lige nu er jeg endnu engang i konflikt mellem på den ene side det fornuftige og realistiske, og på den anden side at gøre det jeg virkelig ønsker mig og som giver mig rigtig meget glæde i hverdagen.... Æv æv

Ingen kommentarer: