søndag den 28. oktober 2007

15 seconds of fame

Er vist ved at være tid til et par opdateringer igen. I torsdags var dagen hvor vi skulle have vores 15 minutes of fame. Endte desværre med at vi ikke var så mange som vi havde regnet med, men var nu rigtig hyggeligt alligevel. Forinden var Lea, Bente, Mette og jeg nede til et arrangement hos GFK for kommende jurister. Var enormt spændende at være dernede og høre om livet som advokat i et større advokatfirma. Var mange ting der lød rigtig interessante, men synes også man fik bekræftet nogle af de fordomme man har haft. Så kan det godt være at lønnen er forholdsvis god, men når man arbejder omkring 45 timer om ugen og i praktisk aldrig er nede på de 37, så er det i sidste ende ikke mere end man tjener så mange andre steder. Derudover har man ikke ret meget tid til overs til familie, venner og andre fritidsinteresser. Så alt i alt så er det nok stadigvæk ikke advokat jeg skal være. Nå men efter arrangementet susede vi herop - første gang i rigtig lang tid jeg var på cykel så stønnede og pustede noget da vi kom til trøjborg "bakken", som jeg vælger at kalde den... er i virkeligheden nok ikke andet end en svag stigning;-) Det var ret sjovt at se stand-uppen igen - men vi må nok erkende at de 15 minutes ikke var mere end max 15 seconds, så vi har stadig det helt store gennembrud til gode....
Fredag var vi til begravelse hos min bedstemor. Hun havde været ret syg de sidste par måneder og en uge inden hun døde fandt de ud af at det skyldtes kræft. Selvom savnet selvfølgelig vil være der, så må man sige at hun har haft 90 rigtig gode år. Det sværeste bliver nu hvordan Gudrun klarer det, men efter omstændighederne synes jeg hun tog det godt.
I går var vi så til fødselsdag hos Rasmus og Marie. Drengerne var ude og spille minigolf, mens tøserne var nede og se Maries nye hest. Jeg har hjulpet hende en del her den sidste måneds tid og hun begynder lige så stille at få mere og mere styr på det. Og i går gik det bare rigtig godt, så det var jo lidt heldigt nu der var det helt store publikum på.
I dag står den vist bare på læsning - har en del jeg skal have indhentet, så alt er som det plejer at være.... Og så tror jeg Peter og jeg skal en tur i biffen i aften og se lidt på Viggo Mortensen!

Ingen kommentarer: